Geodætiske kuppelhuse er en type kugleformet struktur, der består af sammenhængende trekantede eller polygonale paneler, som danner et stærkt og letvægtsstel, baseret på de geometriske principper udviklet af arkitekten Buckminster Fuller. Dette design fordeler belastningen jævnt over hele konstruktionen, hvilket gør geodætiske kuppelhuse ekstremt stærke – de er i stand til at modstå ekstreme vejrforhold såsom orkaner, stort snefald og jordskælv – samtidig med at de bruger færre materialer end traditionelle firkantede huse. De paneler, som kuppelhuset er bygget af, er almindeligvis lavet af materialer som træ, metal, glasfiber eller plast, og kan beklædes med beklædning som spånplade, tagplader eller membrantagning for at skabe en tæt udvendig skrog. Indvendigt har geodætiske kuppelhuse åbne og rummelige interiører uden bærende vægge, hvilket tillader fleksible og tilpassbare planløsninger, som kan tilpasses til at fungere som primære boliger, feriehuse eller endda kommercielle lokaler såsom drivhuse eller begivenhedslokationer. Den trekantede paneldesign skaber et visuelt karakteristisk interiør med vinklede linjer og høje lofter, som kan forbedres med strategisk belysning for at fremhæve den unikke geometri. Energieffektivitet er en væsentlig fordel ved geodætiske kuppelhuse; den kugleformede form minimerer den eksponerede overfladeareal, hvilket reducerer varmetab og varmeoptag, mens den tætte konstruktion yderligere forbedrer isoleringen. Denne effektivitet, kombineret med den lette konstruktion, gør geodætiske kuppelhuse relativt hurtige og økonomiske at bygge, især når der anvendes prefabrikerede paneler. Uanset om de er placeret i fjerntliggende vilde områder eller bymæssige miljøer, tilbyder geodætiske kuppelhuse en blanding af strukturel innovation, bæredygtighed og unik æstetik, og de repræsenterer en praktisk anvendelse af geometriske principper i boligarkitektur.