Kupelhuse bygges ved hjælp af en specialiseret byggeproces, som indebærer at skabe sfæriske eller buede konstruktioner ved brug af teknikker, der er tilpasset kupelens unikke geometri. Processen starter almindeligvis med design og ingeniørarbejde, hvor arkitekter og konstruktionsingeniører fastlægger kupelens størrelse, materialevalg og bæreevnekrav og sikrer, at den overholder lokale bygningsregler og miljøstandarder. Fundarbejdet er kritisk, og de fleste kupelhuse kræver en cirkulær eller polygonal fundament – ofte lavet af beton – som giver en stabil base for den buede konstruktion. Karkassen, som er kupelens skelet, konstrueres af materialer som stålrør, træbjælker eller aluminiumsprofiler, som samles i et gitter- eller radialmønster for at danne den sfæriske form. Prefabricerede karkassdele er almindelige, hvilket tillader præcis fremstilling i fabrikker og hurtigere montage på stedet. Når karkassen er på plads, følger næste trin beklædningen, hvor ydersiden beklædes med materialer som spånplade, glasfiberplader, beton eller metalplader, som vælges ud fra holdbarhed, isoleringsegenskaber og vejrmodstandsevne. Isolering monteres derefter mellem karkassen og beklædningen, med muligheder som skumisolering, stive isoleringsplader eller naturlige materialer som fårul, for at sikre energieffektivitet. Tagmaterialer såsom tegl, metal eller membransystemer påsættes ydersiden, tilpasset kupelens kurve. Indre færdiggørelse indebærer at tilføje vægge, lofter og installationer – elektricitet, vand og VVS-systemer – med særlig opmærksomhed på at føre dem gennem den buede struktur uden at kompromittere kupelens integritet. Kvalitetskontrol under hele byggeprocessen omfatter kontrol af strukturel justering, tæthed mod vejr og isoleringseffektivitet, for at sikre, at kupelhuset er sikkert, holdbart og behageligt. Bygning af kupelhuse kombinerer traditionelle byggeprincipper med innovative teknikker, hvilket resulterer i konstruktioner, der både er arkitektonisk distinkte og funktionelt pålidelige.